Valiant Hearts: Coming Home var en del af en 3-spils eksklusivitetsaftale mellem Ubisoft og Netflix og fungerede som en efterfølger til det meget roste Valiant Hearts: The Great War, som udkom tilbage i sommeren 2014. Valiant Hearts: Coming Home udkom på Netflix i februar sidste år.
En rating af Valiant Hearts: Coming Home til Nintendo Switch, PlayStation 4 og Xbox One er nu blevet spottet, og selv om der endnu ikke er noget officielt fra Ubisoft, ser det ud til at spillet er på vej til de tre konsoller. Spillet har tidligere kun været tilgængelig på mobile enheder og krævede et Netflix abonnement.
Både Valiant Hearts: The Great War og Valiant Hearts: Coming Home er blevet rost for den unikke visuelle side, musikken og de temaer som spillene tager op, hvor spilleren kan lære om livet under 1. Verdenskrig og om den blodige krigs historie.
Spillet er udviklet af Ubisoft Montpellier, som senest har givet os Prince of Persia: The Lost Crown. Vi skal til sidst understrege, at der endnu ikke er noget officielt fra Ubisoft.