Mandalorian-skuespiller Gina Carano sagsøger Disney grundet fyring

Carano blev fjernet fra showet tilbage i 2021 grundet en række kontroversielle udtalelser via sociale medier.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2024-02-08

Der findes en række sager hvor en skuespiller har udtrykt kontroversielle holdninger via sociale medier, og derefter oplever konsekvenser fra filmselskaber, der ikke ønsker at blive direkte associeret med sådanne holdninger.

Eksempelvis blev Gina Carando, der spillede Cara Dune i den første sæson af The Mandalorian, fjernet fra showet tilbage i 2021 efter at hun, via diverse sociale medier, blandt andet sammenlignede det at være republikaner med at være jøde under holocaust, og desuden nægtede at bruge maske under COVID-19, eller at lade sig vaccinere, som de fleste store Hollywood-studier krævede i den periode. Hun skrev blandt andet dette:

"Most people today don't realize that to get to the point where Naxi soldiers could easily round up thousands of Jews, the government first made their own neighbors hate them simply for being Jews. How is that any different from hating someone for their political views?"

Nu sagsøger Disney for at fyre hende på et fejlagtigt grundlag, det skriver Hollywood Reporter. Hun påstår at hun er blevet "dehumanized", og at hendes ord blev bevidst misforstået og forvredet. Hun påstår yderligere at hendes mandlige kolleger ligeledes har udtrykt kontroversielle holdninger, men at der ikke var nogen konsekvenser for deres ansættelse.

Elon Musk har allerede slået fast, at han vil finansiere hendes retsag, dette har X's Head of Business Operations, Joe Bernarroch slået fast:

"As a sign of X Corp's commitment to free speech, we're proud to provide financial support for Gina Carano's lawsuit, empowering her to seek vindication of her free speech rights on X and the ability to work without bullying, harassment, or discrimination."

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage