Vi har set stort set samtlige streamingtjeneste forringe deres service over det sidste halve års tid, hvor nogle har hævet priserne, og andre både har gjort det og introduceret reklamer i deres shows, såsom Prime Video.
Disney hævede priserne på Disney+ i denne periode, og angiveligt har det haft ret massive konsekvenser for dem, i det mindste umiddelbart efter ændringen trådte i kraft. Variety kan bekræfte at antallet af abonnenter er faldet fra 112.6 til 111.3 millioner, altså et tab på 1.3 millioner abonnenter.
Disney har dog slået fast, at de håber på at kunne tilføje 5-6 millioner abonnenter til tjenesten inden udgangen af marts, hvor finansåret i øvrigt slutter.
Spørgsmålet er om det så kan lade sig gøre, særligt uden store profilerede shows fra Marvel eller Star Wars.
Hvad tror du?