Som regel er Nintendo ikke så gode til bagudkompatibilitet, og de har desuden haft massiv succes med at genintroducere Wii U-biblioteket på ny på Switch i løbet af de sidste mange år. Men de har samtidig også slået fast at de ønsker kontinuitet og en blød overgang mere end noget andet, så hvad kan vi tillade os at forvente?
En relativt troværdig kilde, brasilianske Universo Nintendo (via Centro Leaks) påstår nu at have fået bekræftet, at den kommende Switch 2 (eller hvad end den kommer til at hedde) vil være bagudkompatibel med både fysiske og digitale Switch-spil.
<social>https://twitter.com/CentroLeaks/status/1756498922762015165</social>
Det ville betyde at der er ret tæt forbindelse mellem den eksisterende Switch, og den nye Switch 2, som ikke er uhørt, men heller ej synderligt overraskende.
Andetsteds bliver der peget på en formel afsløring i næste måned, og en lancering på et eller andet tidspunkt inden året er omme.