What the Golf? kommer fra danske Triband og det tager nu springet fra iOS, Nintendo Switch og PC og over på PlayStation den 14. marts.
What the Golf? er et golfspil, som, efter udviklernes eget udsagn, er udviklet af folk uden nogen forstand på golf og lover at det "fixes golf once and for all" - og at man ikke bliver bedre til at spille golf, ved at spille det her spil. Det ender nemlig med at have meget lidt med golf at gøre - se selv i traileren nedenfor.
PlayStation udgaven vil indeholde mere end 300 levels og flere af dem er tilpasset styringen med en controller og PlayStation 5 udgaven vil være optimeret til DualSense controlleren.
What the Golf? er ude nu på iOS, Nintendo Switch og PC via Epic Games Store og Steam.
<social>https://www.youtube.com/watch?v=tw_59uwRIa8</social>