Hvis du er gammel nok til at huske, da det første Tomb Raider udkom tilbage efteråret 1996, så ved du også, hvorfor de her spil er så vigtige for spilbranchen. De satte helt nye standarder for 3D eventyrspil dengang og de var med til at gøre Lara Croft til en af de mest ikoniske spilkarakterer nogensinde.
Tomb Raider I-III Remastered er ude nu til PlayStation 4, PlayStation 5, Xbox One, Xbox Series X/S, Nintendo Switch og PC og for lidt over 200 kr. får man de tre klassiske spil med visuelle opdateringer og diverse performance forbedringer.
Pakken indeholder også alle udvidelser til de tre spil; Unfinished Business til det originale Tomb Raider, Golden Mask til Tomb Raider II og The Lost Artifact til Tomb Raider III.
Som en sjov lille feature, er det muligt hele tiden at skifte mellem den originale grafik og den opdaterede grafik - det kan du se mere til i traileren nedenfor.
<social>https://www.youtube.com/watch?v=-fPqg3SpJjE</social>