PS5 er ved at gå ind i det "senere stadie" af sin livscyklus

Noget kunne tyde på at banen er kridtet op til en PS5 Pro?
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2024-02-16

Sony fremlagde for nylig finansresultater, og selvom at konsollen klarer sig godt på markedet, så er tempoet ved at falde, og Sony har måtte nedjustere deres forventninger til det samlede antal konsoller de forventer at sælge inden finansåret slutter d. 31 marts.

Så hvad så? Jo, Sony siger nu at PS5'eren er ved at bevæge sig ind i de såkaldte "latter stages" af dens livscyklus. I et interview med Bloomberg siger Sony Senior Vice President Naomi Matsuoka, at de nu forventer at PS5-salgstempoet vil falde løbende:

"Looking ahead, PS5 will enter the latter stage of its life cycle. As such, we will put more emphasis on the balance between profitability and sales. For this reason, we expect the annual sales pace of PS5 hardware will start falling from the next fiscal year."

PS5-konsollen ankom på markedet i november 2020, og har derfor lidt over tre år på bagen i skrivende stund, og har indtil videre solgt 54.7 millioner eksemplarer.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage