Steam Deck betragtes som værende den centrale PC-baserede håndholdte konsol, men der har været andre i form af blandt andet Asus ROG Ally og Lenovo Legion Go, der dog bruger Windows som central platform.
Det kan give knaster hist og her, og det anerkender Xbox-chef Phil Spencer faktisk. I et interview med The Verge slår Spencer fast, at han mener at Windows faktisk er en central svaghed ved den slags håndholdte:
"We do have real work. One of the weak points in the experience on a ROG or the Lenovo [Legion Go] is Windows. How Windows works on controller input only on that kind of DPI, on a smaller eight- or seven-inch screen. That's a real design point that our platform team is working with Windows to make sure that the experience is even better."
Noget kunne tyde på at vi kunne se særlige udgaver af Windows lavet til den slags håndholdte, som kunne blive ledt an af Microsofts egen Xbox-håndholdte, som flere rygter nu peger i retning af.