Så kan konsolejerne godt begynde at glæde sig, for det helt igennem fabelagtige Terraria er på vej til konsollerne, efter at udgiveren 505 Games har etableret et samarbejde med udvikleren Re-Logic.
Udviklingen af 2d-spillet, der har lånt en masse af sine ideer fra Minecraft, Metroid og Zelda, startede da udvikler-duoen ville opleve hvordan det var at udvikle et spil fra start til slut. Uden nogen egentlig erfaring skabte de således Terraria, der med tiden har formået at sælge mere end 1.6 millioner eksemplarer over Steam.
Andrew Spinks fra Re-Logic fortæller:
"I can't say how excited I am to finally have Terraria come to Xbox 360 and PlayStation 3! To see it come so far is a complete shock, especially after such humble beginnings. It's always been my dream to have as many people as possible know and enjoy Terraria as much as I have, and this is another big step in that direction!"
Både PlayStation 3 og Xbox 360-versionerne af spillet, skulle udkomme tidligt næste år.
