Et nyt Fable-spil blev som en af de første titler til Xbox Series S/X afsløret under Xbox Games Showcase i 2020. Siden da har vi ikke hørt meget om spillet, selvom vi fik glimt af in-engine grafik under Xbox Games Showcase i 2023. Lige siden har der dog igen været ret stille.
Heldigvis lader det ikke til, at spillet er årevis fra udgivelse, eftersom den ret pålidelige insider/leaker NateTheHate hævder, at det udkommer i løbet af næste år. Og på sin LinkedIn skriver Playground Games' rekrutteringsansvarlige, Anastasia Sharples, at udvikleren har ansat over 100 nye medarbejdere i 2023 (dejligt at læse om ansættelser frem for fyringer!). Det lader altså til, at spillet er i fuld produktion, og derfor virker påstanden fra NateTheHate ikke usandsynlig.
Tror du, Fable udkommer næste år?