From Software ejer nu selv Elden Ring-varemærket fuldstændigt

Bandai Namco overdrog rettighederne til udvikleren sidste år.
Tekst: Troels Ryde Grann
Publiceret 2024-02-19

Udgiver Bandai Namco ejede rettighederne til Elden Ring-varemærket ved spillets udgivelse og et år frem, men et dokument fra US Patent and Trademark Office (tak, VGC) har nu afsløret, at varemærket blev overdraget til den japanske udvikler tilbage i marts sidste år.

I dokumentet, der annoncerer overdragelsen af rettigheder, står der: "Assignor [Bandai Namco] hereby assigns to assignee [From Software] all right, title and interest in and to the trademark, together with the goodwill of the business symbolised by the trademark and the identified registration therefor, and with all claims arising out of or relating to the use of ownership of the trademark."

Nu, hvor From Software selv bestemmer alt, hvad der skal ske med Elden Ring-IP'en, virker det ret sandsynligt, at udvikleren har store planer for universet i fremtiden. Om vi kan forvente en 2'er, må tiden vise, men i første omgang kan vi se frem til den længe ventede udvidelse, Shadow of the Erdtree, som forhåbentlig snart udkommer.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage