Marvel forventes at omdøbe Avengers: The Kang Dynasty

Disney og Marvel Studios ønsker at distancere sig fra Jonathan Majors' karakter.
Tekst: Troels Ryde Grann
Publiceret 2024-02-23

The Hollywood Reporter har offentliggjort en lang rapport, der afslører nogle af planerne hos Disney og Marvel Studios, som angiveligt står over for "store" ændringer.

Det fremgår blandt andet, at den kommende Avengers: The Kang Dynasty er i gang med at blive både omdøbt og omarbejdet. Efter Jonathan Majors' retssag om vold i hjemmet ønsker Marvel ikke kun at distancere sig fra skuespilleren, men også fra figuren Kang the Conqueror, hvilket tyder på, at karakteren ikke kommer til at blive spillet af en anden skuespiller. Det lader altså til, at Kangs æra er forbi.

Med hensyn til kommende projekter afslørede THR, at Agatha: Darkhold Diaries for nylig har været igennem et par genoptagelser og nu sigter efter en udgivelse til efteråret på Disney+. Fantastic Four skal optages i London til sommer. Til Thunderbolts er showrunneren fra The Bear blevet hyret, som skal rette manuskriptet ind, inden der skal filmes i næste måned i Atlanta. Og selvom Disney-direktør Bob Iger ikke har givet nogen direkte bekræftelse, tyder det på, at Captain America: Brave New World bliver forsinket til november 2025, og at Blade bliver skubbet helt ud af 2025.

Endelig blev det nævnt, at Marvel "stadig er på udkig efter karakterer og skuespillere, der kan føre [Marvel]-universet videre efter Robert Downey Jr. og Chris Evans' exit."

De næste par år ser ud til at blive afgørende for MCU's fremtid.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage