Killzone HD separat på PSN

Hvis du allerede har efterfølgerne
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2012-09-14

I sidste uge løftede Sony sløret for Killzone Trilogy-pakken, der indeholder alle tre Killzone-spil - herunder en HD-udgave af det første, der oprindeligt udkom på PlayStation 2.

Og hvis du godt kunne tænke dig at spille Killzone HD, men allerede har 2'eren og 3'eren stående på hylden, og derfor ikke har lyst til at købe hele pakken, er der godt nyt. Sony meddeler nemlig, at spillet vil blive udgivet seperat på PSN-butikken.

Killzone HD bliver også udstyret med trophies, og du kan finde en oversigt over dem på PlayStation-bloggen.

Prisen for spillet bliver omkring 120 kroner, og det udkommer samme dag som Trilogy-pakken lander på butikshylderne.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage