EA's Star Wars-strategispil er fortsat under udvikling trods fyringer

Respawns Mandalorian-spil måtte dog lade livet...
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2024-03-06

For nylig igangsatte EA, ligesom så mange andre, en større fyringsrunde, og det har faktisk haft ret konkrete konsekvenser for deres pipeline af kommende spil. Vi ved allerede at Respawns Star Wars-skydespil, som rygter senere hen har peget på handlede om en Mandalorian, er blevet skrottet.

Men hvad med det Star Wars-strategispil som vi ved at studiet Bit Reactor har arbejdet på i en rum tid? Jo, det lader faktisk stadig til at være på vej. Det har studiet selv slået fast via et indlæg på X:

"For those asking, we are still hard at work, and our game was unaffected by last week's news."

<social>https://twitter.com/bitreactor/status/1763949374940258744</social>

Noget kunne tyde på at det så er en del tættere på en lancering end Mandalorian-spillet, der angiveligt kun havde en imponerende vertical slice, men var adskillige år fra en lancering.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage