Valve: Free to play-viden essentiel

Et spørgsmål om overlevelse
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2012-09-17

Valves Robin Walker fortæller i et interview med Gamasutra, at de eksperimenter de har lavet med Team Fortress 2's betalingsmodeller har været essentielle for at sikre studiets fremtid.

Han forklarer, at spillets sekundære mål har været at udforske nye forretnings- og designmuligheder.

"Dengang spillet shippede var MMO'er den dominerende historie i branchen, og en af vores bekymringer var, om vi ville være i stand til at overleve, hvis vi ikke lavede et", siger Walker.

Men fordi Valve ikke havde ekspertise inden for MMO-design, valgte de at integrere specifikke dele af spillet i stedet, herunder vedvarende items, crafting og inventory. Og efterhånden som free to play-modellen fik fodfæste i MMO-verdenen, afprøvede de også den i TF2.

"Vi begyndte at føle det samme omkring mikrotransaktioner som vi oprindeligt gjorde omkring MMO'er: at vores selskab løb en risiko ved ikke at have egne erfaringer og hård data omkring dem", siger Robin Walker.

"I sidste ende er TF2 blevet et af de mest nyttige værktøjer, vi har bygget, til at reducere risikoer i vores selskabs fremtid. Tanken om, at hvis vi ikke havde gjort det, ville vi sidde her uden nogen data eller erfaring med tjeneste-baserede indtjeningsstrategier, er temmelig skræmmende", siger han.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage