Capcom vil hæve lønnen for de ansatte

Startlønnen for elever vil blandt andet stige med knap 28%.
Tekst: Palle Havshøi-Jensen
Publiceret 2024-03-08

Der har været rigeligt med dårlige nyheder omkring de ansatte i spilindustrien i de seneste mange måneder efterhånden, men her er en lidt bedre.

Capcom har nemlig annonceret, at de har planlagt at hæve de ansattes løn med mindst 5% i næste budgetår (som starter 1. april 2024) og at startlønnen for elever vil stige med knap 28% i 2025. Elevlønnen stiger således fra 235.000 Yen (ca. 10.775 kr.) til 300.000 Yen (ca. 13.755 kr.)

Derudover vil alle nuværende medarbejdere, og alle der starter hos Capcom fra april 2024, få et engangsbeløb udbetalt, som Capcom beskriver som "an investment in the people who support the future of the company".

Disse ændringer er en del af Capcom's HR investment strategi, hvor selskabet "is pursuing further investment in human capital and the acquisition of exceptional talent". Capcom hævede også i 2022 startlønnen, efter at Koei Tecmo og Bandai Namco gjorde det samme i et forsøg på at tiltrække og fastholde arbejdskraft.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage