The Super Mario Bros. Movie blev et gigantisk hit verden over, og holder i dag rekorden som den største spilbaserede film nogensinde i biograferne. Derfor herskede der absolut ingen tvivl om at Nintendo havde i sinde at fortsætte, og har da også forlænget deres succesfulde samarbejde med animationsstudiet Illumination.
Som en fejring af "MAR10 Day" har Shigeru Miyamoto afsløret, at filmen ankommer d. 3 april 2026, og at de allerede er i fuld gang med at storyboarde og brainstorme. Desuden ved vi allerede nu, at de to eksisterende instruktører, Aaron Horvath og Michael Jelenic, vender tilbage. Det forventes desuden at det samme cast vender tilbage også.
Der findes naturligvis endnu ingen færdig animation, men du kan se selve afsløringen via videoen herunder.
<social>https://twitter.com/NintendoAmerica/status/1766811785737429250</social>