Rapport: Bobby Kotick er interesseret i at købe TikTok

"How do you do, fellow kids?"
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2024-03-12

Bobby Kotick sad som CEO for Activision Blizzard i meget, meget lang tid, og har i hele den periode været genstand for kritik fra alle leder og kanter, fra ledelsesstil til arbejdsmorale, fra det at beskytte topchefer mod ret alvorlige anklager til glubsk bekæmpelse af den naturlige fagforeningsdannelse blandt hans ansatte.

Men nu er han altså ude, men han har angiveligt nu sat sit sigtekorn på noget lidt anderledes, nemlig en ret popular social medieplatform - TikTok. Det ejes i skrivende stund af den kinesiske virksomhed ByteDance, men den amerikanske regering har gentagne gange kritiseret virksomheden for deres dataindsamling, og har hevet dem i samråd flere gange.

Wall Street Journal skriver nu, at som en slags løsning på det problem står Kotick til at præsentere sig selv, sammen med en række forretningspartnere, som en løsning på det problem. Det vides dog endnu ikke hvad hans potentielle plan er for TikTok, eller om dette er for at videresælge efterfølgende.

Rapporten peger dog på at Kotick åbenbart har rakt ud til OpenAI CEO Sam Altman for at høre om også han vil være med.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage