DICE har mistet Battlefield-seriens Creative Director

Craig Morrison er der ikke længere til at styre skuden.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2024-03-12

DICE bestod engang af veteraner der havde tilbragt mange år på toppen, men særligt efter Battlefield 4 begyndte disse så småt at søge væk. Den seneste Creative Director, Craig Morrison, har kun siddet på posten siden 2022, og sluttede sig til DICE i august 2021, men han har allerede fået et nyt job.

Det fremgår via hans LinkedIn, at han nu er blevet en del af Blue Scarab Entertainment, et andet studiet i Stockholm. Det estimeres kun at dette studie har mellem 2-10 medarbejdere, og det vides ikke hvad de arbejder på.

Lige nu overser Respawn-stifter Vince Zampella Battlefield-serien, og EA har tidligere afsløret at de har en plan om at lave et "connected Battlefield universe", men det vides endnu ikke helt hvordan det konkret ser ud.

Glæder du dig til mere Battlefield?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage