Hasbo vil gerne fortsætte samarbejdet med Baldur's Gate III-udvikler Larian

Ja, det kommer vist ikke bag på nogen.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2024-03-13

Vi ved allerede at Hasbo har tjent små $100 millioner alene på at "låne" Dungeons & Dragons-licensen til udvikler Larian, der jo så leverede Baldur's Gate III. Angiveligt har spillets succes fået virksomhedens øjne op for spilmediet, og de vil investere flere penge som resultat.

I et interview med Game File siger Hasbros Gaming President, Cynthia Williams, at de meget gerne vil fortsætte samarbejdet med Larian, men at vi også kan forvente at se flere investeringer i spil.

"We are aggressively investing in [gaming], seeking the best partners in the world to work with on interesting experiences on every platform, in every genre. [...] I was hanging out with [Larian Studios] last night. I hope that we will be able to continue to work with them."

Dog har Williams ikke peget på nogle konkrete projekter endnu, men vi regner med at vi i første omgang kommer til at se mere fra Dungeons & Dragons-universet.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage