PlayStation Plus Vita til november

Servicen snart klar til din lommerøver
Tekst: Thomas Blichfeldt
Publiceret 2012-09-19

Kan du huske at vi tidligere fortalte at PlayStation Plus var på vej til PlayStation Vita? Nu har Sony endelig sat dato på den håndholdte version af servicen, og med lidt held skulle vi derfor få adgang til den til november.

Endnu bedre bliver annonceringen dog ved at det tyder på at de der allerede betaler for den på PlayStation 3, vil få den ganske gratis på PlayStation Vita og det må da siges at være lidt af en bonus.

For de der ikke allerede har prøvet servicen, er PlayStation Plus en abonnement-service hvor der månedeligt bliver stillet nye spil til fri download på din harddisk, så længe du er medlem, givet specielle tilbud og generelt tilbydes en masse lækkerier til brugerne - noget vi glæder os til også at opleve på PlayStation Vita.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage