Det var faktisk meningen at The Batman: Part II skulle gå i produktion inden længe, for så at udkomme i oktober 2025. Denne dato er desuden blevet fastlagt efter en række forsinkelser, men nu kommer den hidtil største.
Det er blevet afsløret via Warner Bros. i en større pressemeddelelse sendt til Gamereactor, der opdaterer en række premieredatoer, at The Batman: Part II nu først lander d. 2 oktober 2026 - altså en forsinkelse på et helt år.
Så hvorfor? Jo, der var faktisk ikke nogen begrundelse, men eksperter spekulerer på om hvorvidt det er fordi James Gunn ønsker at Superman-filmen, der fortsat lander d. 11 juli 2025, skal være det centrale omdrejningspunkt for Warner Bros. og DC i 2025. Det er dog bare spekulation.
Det vides nu ikke hvornår produktionen går i gang, men det forventes at ske i enten sommeren eller efteråret 2025.