Et nyt Humble Bundle

Bestem selv prisen på seks lækre spil
Tekst: Thomas Blichfeldt
Publiceret 2012-09-19

Det er efterhånden blevet ganske populært at lade brugerne selv bestemme hvor meget de har lyst til at betale for en samling indie-spil, og ingen har hidtil formået at sammensætte bedre pakker end Humble Bundle-holdet.

Den nyeste samling som har fået navnet "The Humble Indie Bundle 6" indeholder denne gang Rochard, Shatter, Space Pirates and Zombies (eller S.P.A.Z.), Torchlight og Vessel, samt en bonus i form af Dustforce og fem soundtracks hvis du betaler over gennemsnitsprisen på $5,74 (cirka 33kr).

Her er altså med andre ord (igen) tale om et af de absolut bedste spilkøb du kan gøre for pengene, og hver og et af de seks spil er af virkelig høj kvalitet.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage