Resident Evil 4 passerer syv millioner solgte eksemplarer

Capcom fortsætter med at lancere den ene succes efter den anden.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2024-03-15

Meget tyder på at Dragon's Dogma 2 kommer til at blive endnu en overvældende succes for Capcom, og de har nærmest kun lanceret netop succeser de seneste mange år. Sidste skud på stammen var Resident Evil 4 fra sidste år, og det fortsætter med at gå som varmt brød.

Det solgte to millioner på to dage, og fire millioner på en uge, men siden da er det tal bare vokset og vokset. For nylig, i januar måned, blev spillet lanceret på diverse MacOS, og selvom at vi ikke som sådan regner med at denne version er udslagsgivende for salget, så har den lancering hjulpet spillet med at ramme syv millioner solgte eksemplarer.

Capcom har selv afsløret det opdaterede salgstal via deres hjemmeside, og dermed er jagten gået ind på Resident Evil 2, der siden 2017 har solgt 13.6 millioner eksemplarer.

Samlet set har serien solgt over 150 millioner eksemplarer.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage