Blandt de lækkede information der slap ud fra Insomniac for ikke så lang tid siden var afsløringen af planer om at lancere et live service spin-off af Spider-Man serien, også udviklet og vedligeholdt af Spider-Man.
Men alt tydede på dengang, og nu, på at det projekt har måtte lade livet på et eller andet tidspunkt, ligesom mange andre live service-projekter Sony først igangsatte for så derefter at skrotte. Men hvis du er særligt nysgerrig efter at vide mere om hvad der kunne have været, så er der sluppet information ud om dette spil via Tom Henderson hos Insider-Gaming.
Traileren er live forskellige steder, og den er ikke svær at finde, men vi kommer ikke til at linke direkte til den. Spillet skulle have heddet Spider-Man: The Great Web", og lod til at være en slags kooperativ udgave af hovedspillet, dog med et multiverse-element, hvor man som sin egen Spidey kunne rejse rundt imellem ret distinkte dimensioner i takt med de to animerede storfilm.
"This was supposed to be a five-person multiplayer game built on a live service foundation, but it was struck down by Sony - as revealed by the Insomniac leaks. In the leaked trailer for The Great Web - which looks incredibly polished - we get a glimpse at what that product might have looked like," skriver Henderson.
Traileren er sågar indtalt af Yuri Lownethal, stemmen bag Spider-Man i hovedspillene, og den er desuden noget der ligner færdig. Men Henderson slår også fast, at projektet er lagt ned.