Salem's Lot remake får premiere inden året er omme

Det lader desuden til at filmen dropper biograferne helt.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2024-03-17

En af Stephen Kings mest populære romaner er Salem's Lot, som allerede er blevet filmatiseret i flere omgange. Men for en del år siden blev der givet grønt lys til en ret stor, ny film baseret på romanen med James Wan som producer. Men selvom at filmen har været færdig i lang tid, så har Warner Bros. af uransagelige årsager, tilbageholdt en premiere.

Men nu er der gode nyheder. Via Slash Film har Warner Bros. endegyldigt bekræftet, at Salem's Lot vil udkomme inden året er omme.

Men det lader desuden til at filmen dropper biograferne helt, og lander direkte på HBO Max. De har ikke forklaret hvorfor, eller sat en konkret premieredato på.

Dette kommer dog alligevel som gode nyheder, eftersom mange var begyndt at tro at Warner Bros. var ved at lave en Batgirl, eller en Coyote vs. ACME, og slet ikke udgive filmen overhovedet.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage