Black Mirror får en syvende sæson i 2025

Og en af episoderne er en direkte efterfølger til favoritten USS Callister.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2024-03-15

Vi vidste i forvejen at en syvende sæson af den populære sci-fi antologiserie, Black Mirror, var på vej. Dette blev bekræftet for et par måneder siden, og har igen Charlie Booker i front.

Men nu er der kommet lidt flere detaljer på. Via et indlæg på X har Netflix nemlig afsløret, at vi kan forvente en premiere i 2025, men præcis hvornår vides dog ikke, og intet tyder på at produktionen egentlig er gået i gang.

Desuden ved vi også nu, at en af episoderne i den kommende sæson er en direkte efterfølger til favoritten USS Callister, der er et spoof på Star Trek, og blandt andet havde Jessie Plemons i hovedrollen.

Ser du frem til mere Black Mirror?

<social>https://twitter.com/netflix/status/1768337596822774081</social>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage