Respawn står til at fyre endnu flere medarbejdere

Og det går primært ud over Apex Legends-holdet.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2024-03-16

Man skulle umiddelbart tro, at i forhold til fyringer hos EA så ville Respawn gå fri eftersom de i flere omgange har bevist sig selv som et lukrativt studie, både i forhold til vedligeholdelsen af Apex Legends som live service, samt udgivelsen af enkeltstående spil som Star Wars Jedi-serien.

Men nej, ikke bare har Respawn måtte lukke ned for deres Mandalorian-spilprojekt, som ellers høstede flot feedback internt, de må nu også fyre ret mange ansatte. Som IGN skriver har Respawn måtte fyre i hvert fald 25 ansatte, men det tal kan være højere.

Det lader primært til at de fyrede kommer fra Apex Legends-holdet, og en række af disse har delt nyhederne via blandt andet X. Det tyder på at flere af dem har været hos Respawn i ret lang tid:

<social>https://twitter.com/alex_frostwolf/status/1768280980849295858</social>

Vi sender tanker ud til de påvirkede.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage