Udvikler bag Quantum Error har allerede udviklet en efterfølger

Quantum State er nu under aktiv udvikling.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2024-03-19

Quantum Error var under udvikling i ret lang tid, og udkom til relativt middelmådige anmeldelser sidste år. Men noget kunne tyde på at studiet bag, TeamKill Media, har klaret sig godt nok til at de allerede nu løfter sløret for en direkte efterfølger.

Via en række beskeder på X har studiet løftet sløret for Quantum State, en efterfølger der tilsyneladende igen vil bruge Unreal Engine 5, men som laver et lille genreskift.

I stedet for at være action-orienteret er der nu tale om "a cinematic third person shooter that will focus heavily on narrative and stealth", og de sammenligner selv spillet med Metal Gear Solid.

Via deres indlæg herunder kan du se det første billede også.

<social>https://twitter.com/Quantum_Error/status/1769030431368769694</social>
<social>https://twitter.com/Quantum_Error/status/1769053598132900040</social>
<social>https://twitter.com/Quantum_Error/status/1769234670045037042</social>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage