Er Half-Life 3 et open world-spil?

Rollespilselementer, quests og NPC'ere
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2012-09-20

Bliver Half-Life 3 et open world spil? Valve er notorisk stille omkring spillet, men de seneste rygter peger i den retning.

Den franske side Journal du Gamer citerer en anonym kilde, der angiveligt er "tæt på Valve", og som siger at udviklerne har hentet inspiration fra spil som Skyrim og Oblivion.

Altså skulle Half-Life 3 have rollespilselementer som en stor åben verden, quests og NPC'ere, men stadig være meget action-orienteret.

Ifølge kilden har udviklingen af spillet været ganske kaotisk, med flere genstarter undervejs. I første omgang var spillet tænkt som en ren shooter, men tilsyneladende var man ikke tilfreds med den retning.

Kilden siger også, at spillet først udkommer efter 2013, og at der er tale om et fuldbyrdet Half-Life 3, ikke bare Half-Life 2: Episode Three.

Taget i betragtning at rygterne kommer fra en anonym kilde og via en fransk side, vi ikke har hørt om før, anbefaler vi at man finder saltbøssen frem.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage