Vi har tidligere kåret Castle Crashers til at være et af de bedste multiplayer-spil på samme skærm, man kan få fingrene i, og nu kan PC og Mac-folket snart se frem til at få del i oplevelsen.
For efter at have gået sin sejrsgang på PSN og Xbox Live, indtager Castle Crashers nemlig Steam. Det sker senere på måneden.
Steam-udgaven af Castle Crashers vil byde på co-op for op til fire spillere både lokalt og over nettet, og man kan også spille på tværs af PC og Mac. Du finder mere info på spillets Steam-side.
Spillet er et af de mest solgte på HD-konsollernes onlinebutikker, med et samlet salg på over tre millioner eksemplarer.