Første kvartal af 2024 lakker mod enden, og vi går ud med et brag!
Magnus har spillet Dragon's Dogma 2 og Alone in the Dark, og vi kan godt røbe, at han er lidt mere begejstret for den ene end den anden.
Troels har haft travlt med Vanillawares nyeste, og meget roste udspil, Unicorn Overlord samt Princess Peachs debut som selvstændig heltinde, mens Ketil har vandret Japan tyndt som ronin i, ja, Rise of the Ronin.
Der er således rigeligt at snakke om i Spilstrøms til dato længste normale episode. Som altid vil vi rigtig gerne diskutere jeres spørgsmål i programmet, så send gerne dit til [email protected]. Det kan være stort og småt. Så længe det er noget, du er nysgerrig efter at høre os snakke om. Vi har haft svært ved at skaffe spilkoder på nogenlunde basis, men vi arbejder på andre former for belønninger til dem der indsender. Du kan lytte til episoden herunder, eller finde os på Spotify, Google Podcasts, Apple Podcasts og Audible.
Slutteligt vil vi gerne takke Danish Xbox League, Nintendo Danmark Switch + Nextgen og PlayStation 5 Danmark for at vi må bruge jeres grupper til at gøre opmærksom på vores lille udsendelse.