De fleste kan pege på en tid under PS3/Xbox 360-æraen, hvor der ikke var lige så meget motivation blandt dem med pengene til at satse på nye innovative koncepter indenfor AAA-rammen. Derfor fik vi et hav af Call of Duty-lignende FPS-spil, noget som nærmest parodieres i dag.
Men selvom at branchen naturligvis ikke er den samme som dengang, så kan vi tilsyneladende regne med at se en reduktion blandt innovative, nyskabende AAA-spil som resultat af det nuværende forretningsklima. Bloomberg kan rapportere at adskillige store, magtfulde chefer indenfor spilbranchen har fortalt udviklere og andre branchefolk under den nu afsluttede GDC-messe i San Francisco, at vi bør forvente at flere "safe games" i fremtiden.
Mere specifikt taler vi her om "known franchises" og "well tested concepts", altså spil som eksisterer indenfor etablerede IP'er, og som ikke skubber til grænserne for hvad vi normalt ser i et AAA-spil.
Naturligvis vil indie-spil fortsat innovere, og vi taler stort set kun om AAA-branchen lige nu.
<social>https://twitter.com/cecianasta/status/1771328832299209107</social>