Medal of Honor: Warfighter beta

I oktober måned, kun på Xbox
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2012-09-21

EA har annonceret at betaen for det kommende Medal of Honor: Warfighter bliver en ren Xbox 360-affære, og er på vej i oktober måned. Deltager man i betaen får man også en kort dobbelt XP-boost når det fulde spil udkommer.

Betaen vil indeholde banen Sarajevo Stadium, og en ny spiltype kaldet HotSpot, hvor spillerne angriber og forsvarer tilfældigt udvalgte punkter på banen.

Forudbestiller man spillet inden lancering vil man desuden få gratis adgang til The Hunt-banen. Warfighter udkommer den 26. oktober på Xbox 360, PlayStation 3 og PC.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage