Ifølge et jobopslag hos Bend Studio, lader det til at det næste spil fra Days Gone teamet bliver et AAA live-service spil. De søger en Lead Project Manager, med "hands on game development experience in leadership roles shipping AAA live service games".
Profilen der søges, skal have "Experience redefining studios from traditional "boxed product" focused game development into live service development studios in a key leadership role" og det er nok ret indlysende, at Bend Studios er blevet udpeget til at realisere Sonys vision om at udvikle flere live-service spil. Det skal dog i den forbindelse understreges, at hverken Sony eller Bend Studios har annonceret noget i den retning endnu.
Bend Studio er nok bedst kendt for 2019's "bikes & zombies" eventyr Days Gone og Syphon Filter fra 1999 da de hed Eidetic.