Den digitale fremtid er kommet, og bringer tilsyneladende en ret stor kontrovers med sig, og det er at de største udgivere er ude efter at redefinere definitionen af ejerskab i en digital virkelighed. Normalt er vi nemlig vant til at det vi køber, det er vores. Men særligt i spillenes verden har vi bevæget os imod en slags glorificeret udlejning, og nu tager Blizzard et kvantespring i den retning.
De har nemlig for nylig opdateret deres retningslinjer, som også kaldes en "End User Agreement", og her har de redefineret det de reelt set sælger til dig, idet du langer penge over den digitale disk. Nu er det en licens til at bruge deres spil, og ikke egentlig ejerskab.
Your use of the Platform is licensed, not sold, to you, and you hereby acknowledge that no title or ownership with respect to the Platform or the Games is being transferred or assigned and this Agreement should not be construed as a sale of any rights..
Det betyder eksempelvis at Blizzard, uden problemer, kan fjerne adgangen til dine køb uden at du har nogen ret til at gøre oprør, kræve erstatning eller sagsøge. De kan også fjerne din adgang hvis du eksempelvis forbryder dig imod andre Blizzard-brugsregler.
Du kan læse hele den nye aftale via ovenstående link.