Der har været skrevet meget om Toy for Bob i år. First blev de ramt hårdt af den store fyringsrunde hos Microsoft Game Studios (Toys for Bob var en del af Activision, som jo nu er ejet af Microsoft), så gik der rygter om at de var lukket (det var blot det meste af deres kontor, som var blevet lukket), så kom det frem at de ville forlade Activision for at blive selvstændige - og senest at de havde indgået en aftale med Microsoft om deres næste spil.
Så hvad er deres næste spil? Da de forlod Activision, skrev de "our team is excited to develop new stories, new characters, and new gameplay experiences", der kunne lyde som om, at de havde gang i noget helt nyt. Men på et møde for nylig, sagde Microsoft Game Studios' Matt Booty, at Toys for Bobs næste spil ville "will be similar to games Toys for Bob has made in the past".
Nu har den kendte Crash Bandicoot og Spyro the Dragon content creator Canadian Guy Eh i en ny video fortalt, at han er sikker på, at Toys for Bob er i gang med Spyro 4. Han skulle have hørt det fra flere udviklere på den netop overståede PAX East konference og det skulle have været under aktiv udvikling siden januar.
Det er i den forbindelse også lige værd at huske på, at Toys for Bob selv teasede Spyro 4, tilbage i januar, men tingene har jo også ændret sig en del siden da. Det eneste der kan spænde ben for det er, at det er Activision der ejer rettighederne til Spyro, men da Microsoft ejer Activision, er det vel formentlig i sidste ende Microsoft, som ejer rettighederne til Spyro the Dragon serien. Der er ingen tvivl om, at Microsoft godt kunne bruge et familiespil som Spyro på Game Pass, og hvis det her rygte viser sig at være sandt, så er der noget at se frem til.
<social>https://www.youtube.com/watch?v=_iqAXYfktTw</social>