Aprilsnar: Valve tager snart betaling for multiplayer via Steam

Efter mange år med gratis multiplayer følger Valve samme vej som Sony, Xbox og Nintendo.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2024-04-01

Lige siden Xbox Live blev lanceret for 22 år siden, har det været en selvfølge, at multiplayer koster at spille på en konsol, et koncept, som både Nintendo og Sony endte med at tage til sig, muligvis for at øge omsætningen. PC-markedet har dog været foruden betalte multiplayer-løsninger, men det kommer nu også til at ændre sig.

De lancerer tjenesten Steam Plus i næste måned, som kommer til at koste 59 kroner om måneden (det samme som Game Pass Core). Først og fremmest er dette en basal monetarisering af multiplayer-funktionalitet via Steam, men Valve har også flere nye funktioner i støbeskeen, såsom en lettere måde at administrere dine venner på og invitere dem til dit spil, et nyt og forbedret chatsystem, eksklusive rabatter på spil og kosmetiske bonusgenstande til Valves egne titler. Dog er den primære nye tilføjelse ved abonnementet primært at du, ligesom så mange andre steder, får adgang til en håndfuld gratis spil om måneden.

Free-to-play vil dog fortsat være gratis at spille online (det samme koncept som Microsoft, Nintendo og Sony bruger, så for eksempel bliver Counter-Strike 2 ikke blive påvirket), mens titler, der koster penge, fremadrettet vil blive opkrævet via Steam Plus.

Valve mener, at de på denne måde kan tilføje flere nye funktioner og sikre bedre understøttelse af deres online funktionalitet. Steam Plus udkommer på en uspecificeret dato engang i maj. Hvad synes du om ordningen?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage