Ubisoft fremviser stor Forward-præsentationer i juni

Vi forventer at se Star Wars Outlaws og Assassin's Creed Red, men hvilke andre projekter vil dukke op?
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2024-04-04

Vi vidste allerede at perioden fra maj og til slutningen af juni bliver propfyldt med præsentationer, fremvisninger og shows, og Ubisoft er nu de første til officielt at melde ud at de bliver en del af hvad vi efterhånden bare kan kalde "Summer Games Fest".

Mere specifikt har de slået fast via et indlæg på X, at de vil afholde en stor Ubisoft Forward, ligesom sidste år, d. 10 juni. De afslører dog ikke rigtig noget om hvilke spil der er en del af fremvisningen.

<social>https://twitter.com/Ubisoft/status/1775553914709930054</social>

Taget i betragtning af at det er planen både at lancere Star Wars Outlaws og Assassin's Creed Project Red inden året er omme, så kan vi vist godt regne med at de spil spiller en central rolle, men det efterlader os fortsat med Splinter Cell Remake, Prince of Persia: The Sands of Time Remake, nye Far Cry-spil, det kommende Ghost Recon og naturligvis Beyond Good & Evil 2.

Hvad ønsker du at se?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage