The Wolf Among Us 2 er efterfølgeren til det roste The Wolf Among Us fra 2013, som bygger på Bill Willingham's Fables tegneserie og blev annonceret tilbage i 2017, med en udgivelse i 2018. Det blev så rykket til 2019 og inden det nåede at udkomme, lukkede Telltale Studios, så spillet blev droppet.
Resterne af Telltale Studios blev købt af LCG Entertainment i 2019 og de blev genoplivet som Telltale Games og The Wolf Among Us 2 projektet blev genoptaget. Det blev vist frem på The Game Awards i 2022, men siden dengang, har der været ret stille omkring projektet.
Spillet udvikles i et samarbejde mellem Telltale Games og Deck Nine Games, som også arbejdede sammen på Expanse: A Telltale Series. Men i 2023 stødte projektet ind i nye problemer, da Telltale Games fyrede "de fleste" af deres ansatte og Deck Nine fyrede 20% af deres ansatte.
Nu har Telltale Games dog bekræftet over for IGN, at spillet altså stadig er under udvikling. Det lyder som som om, at det stadig er i pre-production fasen, selv efter så mange år og mens fans er glade for, at der stadig er en chance for at det udkommer, så er der andre der opfordre til, at man lader som om spillet ikke eksisterer indtil man hører mere om det.
Telltale Games og Deck Nine Games blev også, som så mange andre, hårdt ramt af de omfattende fyringer i spilbranchen i 2023 og det er ikke til at sige, hvornår vi hører noget nyt om The Wolf Among Us 2.