Alex Garland og filmselskabet A24 har sat meget på spidsen med Civil War, der er deres langt dyreste filmproduktion til dato. Men med stærke anmeldelser i ryggen lader det til at have kunne betale sige, for den har allerede sat en rekord.
Som Deadline kan rapportere, så er filmen åbnet på en lang række markeder til en samlet omsætning på $26 millioner. Det er ikke meget blandt de største blockbusters, men for A24, der som regel laver lidt mere avantgarde-produktioner til et mindre publikum, der er det vildt.
Faktisk forholder det sig sådan, at det er en rekord for netop A24, deres største åbning til dato. Tidligere var det Hereditary der holdt den rekord. Angiveligt er filmens samlede budget, med markedsføring, $70 millioner, så igen; der er også meget på spil.
Sidste større produktion de skabte sammen med netop Hereditary-instruktør Ari Aster var ikke nogen stor succes, men alt tyder på at Garland han vil levere.