Det er efterhånden ved at være nogle år siden at svenske Hazelight udgav Game of the Year-vinderen It Takes Two, der har solgt mange, mange millioner eksemplarer, og er blandt de største succeshistorier i løbet af det sidste stykke tid.
Så hvad skal studiet nu lave? Jo, de har allerede afsløret at de arbejder på noget der ligeledes har co-op som centralt element, og noget tyder på at de vil afsløre det projekt inden alt for længe.
Via X har studiet nemlig lagt en lille besked op, hvor de slår fast at de vil vise os det de har arbejdet på i 2024:
"In November we're celebrating the 10th anniversary of Hazelight! Damn it's nostalgic looking back at Josef accepting a Bafta for Brothers - A Tale of Two Sons back in March 2014. The crazy success of that game is why he founded Hazelight soon after! Sure, we got new (real good) stuff cooking that we'll talk more about later this year."
Det lyder ret godt, ikke?
<social>https://twitter.com/HazelightGames/status/1779920130161410278</social>