I flere omgange har diverse kreative overhoveder italesat potentialet omkring et AAA-spil baseret på Invincible-universet, der fortsat har stor succes på Amazon Prime som animeret serie. Nu lader det dog til at der bliver gjort alvor ud af al snakken.
Skybound Games har afsløret via en pressemeddelelse, at de har sammensat et hold på omtrent 30 ansatte bestående af veteraner fra EA, Activision Blizzard og Amazon Games, der har til formål at lave et Invincible AAA-spil. Det er studiets første store produktion, og de skal bruge penge fra investorer, og måske sågar fra dig.
De har allerede indsamlet $18 millioner, og skal bruge yderligere hjælp fra fans via Republic. Målet er bare $5 millioner, og deadline er d. 30 april.
"By developing this game in-house, under complete control of our team of franchise stakeholders and Invincible IP creator Robert Kirkman himself, we are creating a highly coveted game that is guaranteed to have fans of the comic, the global hit TV show, and serious gamers alike, wholly captivated by this first-of-its-kind Invincible experience. Plus, by creating this project in-house, we will reap the benefits of being the IP rights owner, developer, and publisher, providing increased value to our stakeholders. If you follow the show, you can imagine exactly what to expect from this video game: tons of action, stunning game and character design, and of course, a healthy dose of blood," står der.
Vi ved ikke meget om spillet, udover at der lanceres "under a premium model with multiple DLC expansions," og at der kommer til at være en multiplayer-komponent. Derudover lover Skybound at understøtte spillet "for years to come," som får det til at lyde lidt som et live service-spil, men det vides ikke med sikkerhed.