Rockstar har pludselig valgt at sætte priserne på GTA+ abonnementet op med cirka 33%

Dette sker et lille år inden det forventes at Grand Theft Auto VI lanceres.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2024-04-18

I lang tid efterhånden har Rockstar Games tilbudt et såkaldt "GTA+" abonnement, som giver adgang til en række af deres ikoniske titler, samt lidt ekstra lir til GTA Online-brugere. Tidligere har abonnement kostet €5.99, men uden videre fanfare, eller nogen advarsel inden til de abonnerende brugere, så er priserne blevet skudt i vejret.

Mere specifikt skriver VGC at pludselig er priserne steget op til 40% alt efter hvorhenne du bor.

Priserne er steget i Europa fra førnævnte €5.99 til €7.99, og i USA ser stigningen ligesådan ud, bare i dollars. I England er der tale om en stigning på 40%, som er den højeste stigning.

Igen; Rockstar har ikke udtalt sig om denne ændring, og har heller ej ændret i det abonnementet tilbyder, men mange spekulerer på om dette er en forberedelse til lanceringen af Grand Theft Auto VI.

Hvad tror du?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage