Nintendo afholder Indie World Showcase senere i dag

Kom nu med den Hollow Knight: Silksong-udgivelsesdato!
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2024-04-17

Nintendo har været ret gode til at sikre bred støtte fra indie-studier på Nintendo Switch. Det kommer sig naturligvis af at konsollen er så populær, men også fordi de specifikt spotlighter kommende indie-titler via deres Indie World Showcase-programmer.

Sådan et står faktisk at lande i dag, mere specifikt kl. 16 dansk tid. Vi kan forvente godt og vel 20 minutters program, og vil udelukkende bestå af spil og opdateringer der lander på Switch på et tidspunkt i 2024.

Mange håber nok på langt om længe at se Hollow Knight: Silksong, et spil der for nylig blev aldersmærket i en lang række territorier, der stærkt indikerer en udgivelse indenfor de næste måneder.

Skal du se med?

<social>https://twitter.com/NintendoAmerica/status/1780219598505144668</social>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage