Lige nu raserer diskussionen igen om hvorvidt udviklere bør prioritere en mere stabil, og fremfor alt højere, billedehastighed, eller om det hele skal handle om visuelt lir. Dette er særligt kommet på tale efter Microsoft igen udgiver et spil, Senua's Saga: Hellblade II, der kører i 30fps.
Vi ved at Sony lancerer PS5 Pro snart, og her vil der angiveligt være et slags "Optimized For"-label, som kræver at det pågældende spil drager særlig fordel af konsollens ekstra hestekræfter - men her er 60fps angiveligt ikke et krav. Ifølge Variety kommer spillene til at hedde "Enhanced", og der er en række krav for at få det her label - men billedehastighed er ikke iblandt dem.
"While Sony wants this new mode in games, the PS5 Pro "Enhanced" label will still be available for a variety of other scenarios that include 30fps games. Developers have the option of increasing the target resolution for PS5 Pro games that run at a fixed resolution on PS5 or even increasing the target maximum resolution for games that run at a variable resolution on PS5."
Det betyder dog ikke at vi ikke kommer til at se flere spil i en højere billedehastighed på PS5 Pro, men det bliver nok ikke et direkte krav.