Pamela Anderson skal være med i remake af The Naked Gun

Hun spiller den kvindelige hovedrolle overfor Liam Neeson.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2024-04-18

Selvom at det ikke fylder nær lige så meget, så er Hollywood stadig i fuld gang med et utal af remakes, og blandt andet The Naked Gun er under aktiv udvikling. Ikke nok med det, vi ved allerede at Liam Neeson skal spille hovedrollen, og nu ved vi hvem han skal spille overfor. Valget er lettere overraskende.

Deadline kan bekræfte at Baywatch-dronningen Pamela Anderson er blevet castet som den kvindelige hovedrolle, og selvom at alle kender hendes navn, så har hun ikke mange bærende roller bag sig. Hun har medvirket i førnævnte Baywatch-serie, Scary Movie 3, Superhero Movie og lidt flere.

Filmen har Akiva Schaffer i instruktørstolen, der tidligere har instrueret Chip 'n Dale: Rescue Rangers, og Seth McFarlane producerer.

Hvad synes du om projektet?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage