Take-Two fyrer over 500 ansatte efter tidligere at have haft "no plans" om selvsamme

Derudover er et ukendt antal spilprojekter blevet lukket ned.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2024-04-17

Det er ikke synderligt lang tid siden at Take-Two chef Strauss Zelnick slog fast, at selvom de ønskede at spare penge, så var der "ingen planer" om at fyre ansatte. Det skulle dog vise sig virkelig ikke at passe, for ikke bare er Take-Two nu i fuld gang med netop at fyre - det er også ret mange der får sparket.

Som IGN skriver har Take-Two meldt ud, at de planlægger at fyre 5% af deres samlede antal ansatte, der udgør godt og vel 579 ansatte. Ikke bare det, de lukker også ned for et ukendt antal projekter under udvikling.

Vi ved ikke hvilke projekter der er blevet ramt, eller hvordan fyringerne er fordelt, men vi regner med at beskeder fra diverse udviklere vil udfylde en del af det tomrum inden længe. Take-Two har selv sagt at de er i fuld gang med at "streamline its organizational structure."

Det er en del af den såkaldte "Cost Reduction Plan", der blev igangsat for et år siden, og som sagt har Zelnick i flere omgange slået fast, at fyringer ikke ville være en del af den samlede strategi.

"We haven't put any meat on the bones of that yet. I would just note that our biggest line item of expense is actually marketing. We do think we can optimize that. We also have third-party expenses, software, other vendors, supply services. And we always find opportunity there. The hardest thing to do is to lay off colleagues, and we have no current plans," sagde han dengang.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage