Stort set alle udgivere endte med at vende E3 ryggen, men har dog alligevel bestemt sig for at afvikle større fremvisninger cirka samtidig, nemlig i begyndelsen af juni. Vi ved at Ubisoft afholder en Forward, Microsoft afholder en Xbox showcase, og nu kommer PC Gaming Show også til bordet.
PC Gamer har afsløret via en meddelelse at PC Gaming Show vender tilbage d. 9 juni til et 10 års jubilæum. Mere specifikt sker det kl. 22 dansk tid.
Vi ved ikke hvor langt showet vil være, men der kommer til at være over 50 spil.
Skal du se med?