Venom: The Last Dance rykkes frem for at give plads til det amerikanske præsidentvalg

Der er faktisk slet ikke nogen store biografpremierer i starten af november.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2024-04-23

Selvom at Hollywood blockbuster-film og afgørende præsidentvalg ikke ligefrem er det samme, så kæmper begge om vores begrænsede tid, og nu hvor det amerikanske præsidentvalg afvikles i starten af november, så har flere biograffilm valgt at rokere rundt for at undgå netop den periode.

Variety kan bekræfte, at den kommende tredje, og muligvis sidste, Venom-film, som vi nu ved hedder Venom: The Last Dance, er blevet rykket frem, og altså nu lander d. 25 oktober, i stedet for ugen efter.

Det betyder at der faktisk ikke er nogen centrale biografbegivenheder i samme tidsrum som valget, og den næste store gigantiske film er Gladiator 2, der lander i biograferne d. 22 november.

Hvad skal du se i biffen i november?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage